Waiting for sunrise, Venter på solopgang af William Boyd

En dandy træder i karakter. Fra la Belle Époques Wien til London og 1. Verdenskrigsudbrud løber en mørk flod af intriger, forræderi og spionage under den blanke overflade af etikette og forstillelse.

We are all acting, aren’t we? Almost all the time –each and every one of us. Me: But not now.’

En dandy med et problem

Den engelske skuespiller Lysander Rief befinder sig i psykoanalysens Wien, da han ønsker at få løst et temmelig pinagtigt seksuelt problem – anorgasmia – et problem, der afholder ham fra at gifte sig med sin forlovede tilbage i det stive edwardianske England.

Lysander opsøger derfor den engelske elev af Freud, dr. Bensimon, der har udviklet sin egen teori kaldet ’parallelisme’, der bygger på en forestilling om at fortiden, hvor traumet selvfølgelig ligger begravet, kan ændres, da verden i sin essens er neutral, tom og uden mening. Det er menneskets forestillingsevne og fantasi, der fylder verden med sanser, farver og formål. Derfor kan traumatiske hændelser i fortiden slettes, og den tomme plads kan så fyldes ud med andre mere behagelige fiktive minder.

Tilfældets plads i Freuds Wien

Men i dr. Bensimons venteværelse støder Lysander en dag ind i en oprevet kvinde, den engelske kunstner Esther Bull – og dette tilfældige møde, der snart bliver til mange flere mere lidenskabelige møder – sætter plottets svinghjul i gang, for Mrs. Bull er upålidelig med en jaloux trold af en ægtemand, og snart må den uforstående, ikke-knivskarpe Lysander med hjælp fra den engelske ambassade flygte fra Wien – hvor han pludselig står anklaget for voldtægt – og vende tilbage til London og den selvtilstrækkelige skuespillerverden.

Løgn over løgn

Men 1. Verdenskrig bryder ud, og nu mener de engelske ambassadefolk, at tiden er kommet, hvor Lysander skal tilbagebetale den gæld, han har oparbejdet til dem, og imponeret af hans flugteventyr fra Wien og hans koldblodige skuespil, tvinger de ham til at agere engelsk spion: han må drage til Genève for at få fat i nøglen til en kode, der truer den engelske krigsførelse, og senere må han også forsøge at finde frem til en forræder i de allerøverste cirkler. Alle spor peger tilbage på det, som hændte i Wien, mens Lysander intetanende drev rundt på cafeer og med alle sanser nød den habsburgske hovedstad.

Underspillet underholdning

William Boyd skriver plotbaserede, spændende romaner, men bogen er ingen konventionel, action fyldt spionroman med vilde biljagter og pumpede machomænd. Waiting for sunrise er en elegant , stemningsmættet fortælling, der bruger spiongenrens medrivende plot til at fortælle Lysander Riefs eventyr – en negative dannelseshistorie: fra edwardiansk hierarki, klarhed og selvsikkerhed til det moderne livs tvivl, foranderlighed og ikke mindst uigennemskuelighed – hvor skuespils-faget står som en måske lovlig bastant metafor, mens solens oplysende stråler gradvis svinder bort for helt at forsvinde bag Londons massive tåger.

Bogen er skrevet med underspillet humor, vittige overskrifter, mild leg med fortællerpositionen og en tilsyneladende lethed, der i en detalje kan indfange essensen af en situation eller sted. For eksempel står der om Lysanders neurotiske udlejer i Wien, Frau K, at:’ her world admitted and contained only people, events and opinions that were either ‘nice’ or ‘pleasant’ (net or angenehm)’

Helhedsintrykket trækkes dog noget ned, da jeg nåede til vejs ende og sad med en vis følelse af, at plottet ligesom for fint og sirligt bandt en nydelig sløjfe på det tematiske indhold.

Men det er fornøjelig læsning, som det også var tilfældet med de tidligere bøger, jeg har læst af William Boyd. Det bedste ved hans bøger er humoren, de excentriske personer og den præcise, livagtige fremstilling af et fremmedartet miljø, hvad end det drejer sig om kolonitidens Østafrika, Londons mørke underverden eller som her Freuds funklende Wien.