Stoleleg nr. 2 i Opcop-serien af Arne Dahl

Intelligent og stærkt fængslende litterær krimi fra Arne Dahl sætter skarpt og nuanceret fokus på (med)menneskelighedens trange kår

Europas mørke hjerte

En række opsigtsvækkende drab og dødsfald rundt om i Europa, får alarmklokkerne til at ringe for Europols (hemmelige) operative enhed, Opcop, med Paul Hjelm i spidsen: En plastikkirurg med terroristkoblinger bliver fundet hængt i sit hjem i Belgien, en albansk våbenhandler bliver skudt på en bar i Stockholm, og liget af en tjekkisk EU-parlamentariker bliver fundet på en afsides beliggende fængselsø ud for Toscana.

Hvilken forbindelse er der mon mellem de forskellige sager? Og yderligere, hvilke streger kan man tegne fra disse til to andre sager, der drejer sig om henholdsvis en afskyelig, horroragtig fængsels-ø, hvor fangerne æder hinanden, og en sag om en række uhyggelige forskningseksperimenter?

Ja, der er nok at holde rede på i Arne Dahls nyeste krimi i Opcop-serien,og det ville simpelthen være synd at løfte sløret for meget for bogens fabelagtige plot, så det vil bestræbe mig på ikke at gøre.

(Med)menneskelighed

Tematisk kredser bogen om arv og miljø, og om der i mennesket findes et spontant instinkt til at råde bod på uretfærdigheder, noget som kan overskride den tunge arv man nu har med i bagagen.

Hvordan mangel eller ligefrem udslettelse af medfølelse kan føre til ufattelige grusomheder, men faktisk også, hvordan for stærk indlevelse kan få fatale konsekvenser: at identificere sig så meget med andres lidelser, at man i de dødes navn påtager sig at genoprette retfærdigheden.
Det lyder måske tungt, men er det ingenlunde.

Til hjerne såvel som krimihjerte(r)

Det er vel ikke mange andre en Arne Dahl, der kan slippe godt fra at blande Dumas’ Greven fra Monte Cristo med en vis Mari Shelly klassiker, tilsætte det lidt græsk tragedie, spæde det op med grumme historier fra det 20. århundredes righoldige rædselskabinet af sociale eksperimenter, tilsætte Den kolde krig og, sidst, men ikke mindst, hælde en god portion samtidskritik af den vilde, samvittighedsløse jungle-liberalismen oveni.

Og så serverer han det forklædt som en hæsblæsende spændingshistorie med et stramt og velkomponeret plot med plads til blodig alvor og skarp ironi.

De skarpsindige symbolanalytikere i Opcop kommer vidt omkring i litteraturen såvel som i et Europa og en verden i forandring. Det giver et udblik og en dybde i Arne Dahls bøger, som jeg er vild med.

Stoleleg er en fortræffelig spændnings/krimiroman, der overgår det første bind i serien og, den kan varmt anbefales.

Mit eneste kritikpunkt er at nogle af figurerne i Opcop ender med at ligne hinanden lidt for meget: lidt for renskuret med middelklassens (luksus…) problemer: hvor svært det er at skulle blive forældre, at være en intelligent, handlekraftig kvinde uden at kunne finde en partner etc.

Der kan jeg godt savne den dynamik, som de kantede, fanden-i-voldske og grove-i-munden-typer som Gunnar Nyberg og Viggo Norlander skabte i A-gruppen.
Men heldigvis er den lyse excentriker Arto Söderstedt i den grad med på holdet.