Spøgelser i Breslau af Marek Krajewski

Mørk, mørkere, Mock

Den polske krimiforfatter Marek Krajewski sender i bind tre af sin krimiserie, der er henlagt til mellemkrigstidens Breslau, kriminalefterforsker Eberhard Mock på en tur rundt i sindets mørke snirkelkroge og tilbage til fortiden, for spøgelser er som bekendt det fortrængtes genkomst.

Fundet af fire lemlæstede, nøgne lig med udstukne øjne og i sømandsmundering kunne nok stjæle nattesøvnen fra en mindre hårdkogt type end kriminalassistent Eberhard Mock. Men det er den medfølgende besked stilet personligt til ham, om at han skal bekende sine synder, ellers vil flere mennesker dø, der gør det stort set umuligt for ham at lukke et øje.

Vi befinder os i 1919 - året efter 1. verdenskrigs afslutning, og Mock er just kommet tilbage til Breslau efter at være blevet såret i Den Store Krig, da den mystiske besked dukker op: Hvad er det for synder Mock skal erkende? Hvem står bag? Og hvad er det for underlige og uforklarlige lyde og hændelser, der udspiller sig omkring hans bolig? – er det hallucinationer udløst af stress, søvnmangel, konstant druk og en galopperende frygt, eller er der nogen, eller noget, der driver ham rundt i et djævelsk spil? Det er spørgsmålene som Mock og med ham læseren må søge svar på i denne noir-krimi, der tidsmæssigt ligger forud for de to foregående: Døden i Breslau og Kalendermorderne.

Det hviler som altid en dyster undergangsstemning over byen såvel som over den klassiske dannede, men usympatiske og gennemkyniske hovedperson, der dyrker tætte bånd til underverdenen og som er fast gæst på byens mange lurvede bordeller. Dette sydende Sodoma tilsættes så en stor og skarp knivspids okkultisme, der vanen tro, forfatteren er vel ikke klassisk filolog for ingenting, næres af latinsk og græsk mytestof.

Spøgelser i Breslau er sproglig skarp, velstruktureret med velplacerede brud på kronologien, der uden at overdrive skabe god suspense og fremdrift i fortællingen.
Jeg synes bogen er bedst i fremstillingen, af den uhyggelige uvished som Mock befinder sig i, når han ikke ved om han stole på sine sanser: er han vågen, har han mareridt, eller drømmer han at han er vågen?

Til gengæld er det et problem, at jeg allerede havde mistanke til én person fra begyndelsen, og aldrig glemte min mistanke, fordi personen (det er svært ikke at afsløre for meget plot!) stort set var den eneste mulige bagmand. Desuden virkede motiverne bag forbrydelserne ikke troværdige, men derimod noget søgte.

Disse store mangler til trods er bogen stadig værd at læse for uhyggen undervejs, for den gradvise afsløring af edderkoppen, der trækker i alle trådene, det dekadente miljø, den depraverede moral, den sværmeriske og okkulte søgen, og den overlegne inddragelse af græsk mytestof. Som en historisk krimi med et gennemførte sortsyn og en usentimentale skildringer af mellemkrigstidens Breslau er det måske nok en krimi, der vil appellere mere til mænd end til kvinder.