Sindrig smerte af Andrew Miller

Historiske roman fra 1700 tallet.

Overtro, videnskab og eventyr i oplysningstidens England. Og så den forunderlige historie om et menneske født uden evnen til at føle smerte eller til at knytte menneskelige relationer.
”Vi skal ikke forfølge Dem med Deres skygge, doktor. Når det kommer til stykket bør et menneske have frihed til at forandre sig. Mange er fanget i en gammel hud, som de gjorde bedst i at krænge af sig”

Et barn bliver født

Horeungen John Dyer bliver født ind i en fattig landmandsfamilie. Men meget snart står det klart for alle, at der er noget helt galt med drengen: han hverken hyler eller siger noget, men stirrer bare undersøgende, hvis ikke ligefremt hovent på omgivelserne.

Og så mærkeligst og mest skræmmende af alt er han tilsyneladende i stand til at udholde alverdens smerte. Historien er i korte træk som følger:

Ud, ud, ud

Da familien udslettes af kopper, drager den underlige dreng af sted, mens hans blinde søster famler alene rundt i huset og kalder hans navn. John Dyer drager først rundt i landet med en omrejsende kvaksalver, der ser muligheder i drengens forunderlige evner.

Så bliver han kidnappet af en excentrisk rigmand, der som det ligger i tiden, er dybt fascineret af det abnorme, og som udfører eksperimenter med sine mange vanskabninger. Da Dyer stikker af, tvangsudskrives han til den engelske krigsflåde, hvor hans evne til selv under de største fare at forholde sig iskoldt kommer til sin ret, og han demonstrerer her sine forbløffende evner som lidenskabsløs kirug.

Han bliver en beundret læge, med mange patienter i sin praksis, men hans kulde og totale mangel på indlevelse og forståelse for menneskelige relationer får folk til at føle sig utrygge, og snakken går.

Forvandlingen

Den ambitiøse og utålmodige Dyer deltager dernæst i et farefuldt kapløb om at være den første læge, der når til Sankt Petersborg for at pode den russiske kejserinde Katherina med kopper.

Men efter et overfald og et hårdt slag i hovedet begynder Dyers forvandling - og det så voldsomt at han bliver indlagt på galeanstalten i London. Han mister efterhånden helt sin koldblodighed, bliver usikker og tvivlende, og kan for første gang i sit liv føle smerte, glæde og sorg – også med tilbagevirkende kraft; John Dyer bliver genfødt som menneske.

Det moderne menneske udspændt mellem viden og følelser

Romanen er Andrew Millers debutroman, men som i den seneste, De uskyldige, går mange af temaerne igen i denne foruroligende og forunderlige roman: overtro og guddommeliggjort videnskab trives side om side, der er klippefast overbevisning og nagende tvivl, der er fascination af det makabre, det abnorme, og også den ironiske fremstilling går igen i beskrivelsen af videnskabsmændenes afsjælede forhold til menneskekroppen, der for dem ikke er mere end et spændende studieobjekt. John Dyer er, før han bliver et rigtigt menneske, måske ligefrem idealet på den flegmatiske, helt igennem distancerede videnskabsmand.

Det er som om, Andrew Miller har en nærmest glasklar, selvfølgelig adgang til 1700 tallet: tiden, menneskene, miljø-og landskabsbeskrivelserne er sirligt detaljerede og meget overbevisende, men det bedst ved romanen er nu portrættet af et meget specielt menneske, og så forfatterens evne til præcist at indfange det menneskelige sinds evigt omskiftelige landskab.