Pilekongen af Meelis Friedenthal

Sproglig rig, lidt træg, men meget stemningsmættet historisk roman om overgange og undergange i en afkrog af Europa i slutningen af 1600-tallet

Mørke, møg og melankoli

Laurentius Hylas er på vej til en flække i udkanten af Europa - til Dorpat (i dag Tartu) i Estland, da han har fået et stipendium til videre studier. Som eneste følgesvend på rejsen har han en farvestrålende papegøje i et bur.

Laurentius lider - i datidens og i sin egen forståelse - af en overflod af sort galde i kroppen, det vil sige af nedtrykthed, melankoli.

I den ældre forståelse af melankoli er fænomenet dog ikke noget entydigt negativt, det rummer også noget gådefuldt og ambivalent – vanviddet, men også den guddommelige inspiration - hvilket også langt senere viser sig at være tilfældet hos Laurentius.

Først ankommer Laurentius Hylas, hvis baggrund læseren kun i bitte små brudstykker bliver præsenteret for, til et mørk, mudderet, stinkende og ugæstfrit sted med hungersnød og gustne typer med uvenlige blikke, hvilket alt sammen kun forværrer hans i forvejen overspændte sind og tiltagende febervildelser.

Vi ved, at han tidligere har været i Leiden, men måtte flygte derfra på grund af sin tro, og Leiden har i forvejen ry for at være et sted for fritænkere, ikke just Dorpat, hvor den svenske krone forsøger at gennemtvinge en ortodoks protestantisk forståelsesramme.

Brydningstid uden en samlet helhed

Alligevel eksisterer umage ideer sammen, og kættersk overtro og rester af katolicisme eksisterer på lige fod med spekulativ filosofi og newtons mekaniske verdensbillede. Dette sammensurium af en forståelsesverden fører romanen overbevisende læseren igennem.

Brydningstiden - ’detaljer uden en samlet helhed’ - som det hedder et sted i romanen, er vel også en del af forklaringen på Laurentius vægelsind, tankemylder, splittelse og febervildelse m.v.

Videnskabsmanden Laurentius frygter, at han har ’onde øjne’ og bare med sit blik kan gøre skade på andre mennesker. Mystiske personer og hændelser skaber dunkle anelser, uden at det helt er til at gennemskue, hvad det er, der foregår.

Miljøbeskrivelserne er intenst sansemættede og en knugende undergangsstemning driver ned af siderne, samtidig med at den historiske setting virker overbevisende.

Til gengæld går handlingen cirka midtvejs noget i stå, og slutningen føles underligt uforløst.

Sproget er lettere arkaisk og farver romanen med autencitet og oversætteren, Birgita Bonde Hansen, har gjort et fortræffeligt arbejde med at fordanske en på mange måder interessant roman om en spændende periode.

Pilekongen af Meelis Friendethal
230 sider
Oversat fra estisk af Birgita Bonde Hansen
Forlaget Jensen & Dalgaard