Neonregn og Delta Blues/ Besat af fortiden bind 1 og 2 i Dave Robicheaux-serien af James Lee Burke

DSB-Blues

På en mørk, kold vinterdag, hvor den nådige sol, der kan optø frosne sjæle, var fanget bag et fængsel af tykke, grålige skyer, og vinden, der hylede sin fortvivlelse mod det store, afmægtige verdensrum, tog bolig i menneskenes krop, befandt jeg mig på en DSB station, hvis afskallede indre -lige trist uændret- altid byder den rejsende velkommen med grå ligegyldighed.

Men den sande pine bestod i et uudholdeligt misforhold mellem min læselyst og mangelen på læsestof. Jeg gik ind i DSB-kiosken for der at få stillet min dybe, ubodelige læsesult. Blandt glitrende blade, der alle velvilligt bød sig til med lige bastante råd til, hvordan man med et fingreknips kan blive herre i eget liv, ramte neonregn mig midt imellem øjnene.

Ussel mammon skiftede hænder, jeg satte mig på en bænk, og lod mig velvilligt føre til det sydende hede syden, nærmere bestemt til staten Louisiana i USA. Med James Lee Burke som eminent og hærdet rejsefører, kom jeg på en tur rundt i de mørkeste afkroge af New Orleans og opland.

New Orleans - hvor krokodillerne går oprejst

Her er det ikke kun krokodiller, der ligger på lur i de moskitohærgede sumpe, men ligeså meget fordærvede og korrumperede menneskesjæle, man skal vare sig for. Alle lurer de på en chance for at kravle op af den sociale sump, og den hurtigste vej op af mudderet er den med de rappe kontanter, potente biler, evig fortabelse og hurtig udslettelse - ofte i en syndflod af krudt, kugler og blodige kroppe.

Her er der ingen glade mennesker med livsstilsmagasinernes optimistiske livssyn. Her i syndens hule er der derimod sortsyn, kynisme, vodoo, racisme, druk, narkotika, fattigdom, mafia og korrupte politibetjente nok til en lagerhal af mareridt.

Dave Robicheux

Vor anti-helt, Politibetjent Dave Robicheux, har selv en rem om livet, eller måske nærmere slanger i maven, der kræver flydende føde i form af store mængder ravfarvet whisky og skummende kolde pilsnere. Og som det hører sig til for en detektiv af den hårdkogte støbning, har den tragiske romantiker ar på sjælen så lange og hårde som zinknedløbsrør. Robicheux har nemlig været på en tur-retur i helvede og kæmpet i Vietnam med dybe traumer til følge.

Robicheux er college-uddannet i engelsk litteratur, men efter at have kæmpet mod vietcong, fører han nu kampen videre på amerikansk jord, og med voldsom effektivitet bekæmper han næsten egenhændigt kriminalitet i og uden for sit distrikt.

New Orleans

Dave Robicheux er en kompleks og kompliceret skikkelse. Han stammer fra den fransktalende befolkning i Louisiana kaldet cajun. Han taler derfor fransk og engelsk. Han er intelligent, velformuleret, ekstrem egensindig, men han kender også gaden, og han ved hvordan, man der skal begå sig. Som tidligere ungdomsbokser kender han nævernes hårde prosa. Robicheux befinder sig bedst ude i Louisianas storslåede natur, der skildres med stor poesi, på fisketure eller blandt jævne sorte cajun-talende.

Rå macho-prosa møder poesiens høje toner

I Neonregn, firste bind i serien med Dave Rubicheux er det fundet af en død prostitueret i det grumsede flodvand, der sætter historien i gang, og som viser sig at kaste tråde langt ind i en kriminel underverden med store narkobagmænd, kolde våbensmuglere og en skjult forbindelse til en beskidt krig i Mellemamerika.

I bind 2, Besat af fortiden/ Delta Blues, er Dave blevet gift, og er stoppet som politimand´. Han og konen har slået sig ned som bådudlejere, da de ser et privatfly styrter ned i de sumpede vande. Dave bjærger en lille pige. Men flystyret får tragiske konsekvenser for Dave, da hændelsen indgår i et kompliceret og lyssky spil, der involverer både lokale gangstere og forbundspolitiet. Dave bliver direkte konfronteret med sin ewil twin, en barndomskammerat, der nu er blevet en stor lokal gangster. Det går ikke stille af!

Jeg havde længe gerne villet læse James Lee Burke, og for dælen da, hvor er det godt! Han skriver simpelthen fantastisk: rå mandhaftig prosa, tilsat sart poesi (som der står på omslaget af Neonregn, og jeg erklærer mig enig) i de smukke landskabsbeskrivelser, der ofte fungerer som sindbilleder på den sønderrevne sjæl. Oveni fungerer fortællingen ubesværet og uanstrengt som en moderne krønike om Louisianas historie.

De to første bind er fra slutningen af 80erne, og man bemærker da fraværet af mobiltelefoner og gadgets, ligeså plottets tidsbundne forbindelse til Nicaragua og Mellemamerika, men det er altså ligegyldigt, når historien er så ubærligt smukt fortalt.

Jeg er totalt hooked på serien efter de to første bind og jeg kan heldigvis glæde mig over, at jeg har hele seksten bind til gode, og at James Lee Burke endnu skriver på serien.

The Times they are a changing

Til slut en smagsprøve, som jeg synes fanger bøgernes karakteristiske melankolske tone, og som viser, hvordan god kriminallitteratur også kan skrives. Evigt ejes kun det tabte – her omsat til tonerne af stor litteratur:

.. dengang somrene var grønne og vi spillede baseball i parken og kogte krabber. Hver morgen var som et jordbær, der bristede på tungen. Vi fiskede krabber og satte fangstliner ud i bugten sammen med vore fædre, rensede kasser fulde af kæmpemæssige havkatte med kniv og tang uden nogensinde at tænke på det som arbejde.

I eftermiddags heden sad vi på bagsmækken af isvognen oppe ved jernbanen og så troppetogene rulle igennem byen. Så udkæmpede vi krige i fantasien uden at vide, at vores egen lille cajun-verden langsomt var ved at blive ædt op udefra som et fotografi, man holder ind i en flamme. De ildrøde rifter i aftenskyerne markerede kun enden på en dag, ikke på en årstid eller en tidsperiode.

Men måske har alderen lært mig, at jorden stadig er ny, glødende i midten og stadig i sin vorden, at de sorte blade i vinterskoven bliver levende om foråret, at vores historie fortsætter, og at det er en forbrydelse at lade sit hjertes kraft udtyndes sammen med det svindende lys i horisonten. Jeg ved det ikke. Jeg spekulerer over det og sover ikke ret meget. Jeg ligger som en forsmået elsker og venter på det blå daggry.

Der er håb derude, selv på en vinterkold DSB station i provinsen.

James Lee Burke

Nogle kolde facts:

James Lee Burke: født 1936, amerikansk forfatter, der i sine populære kriminalromaner problematiserer de sociale spændinger i USAs sydstater.

Burkes seriehelt er kriminalkommissær (og bådudlejer) Dave Robicheaux, der altid placerer sig på den side, hvor "de uden stemmer og de uden magt" befinder sig. Burke debuterede som krimiforfatter med The Neon Rain (1987, da. Neon regn, 1992).

Senere i forfatterskabet introducerede han i Cimarron Rose (1997, da. En rose fra Texas, 1998) den stovte Texas-advokat Billy Bob Holland, der ligeledes arbejder mod alle odds for at skabe retfærd i et samfund, der på forhånd har fældet sin dom.I In the Moon of Red Ponies (2004, da. De røde hestes nat, 2006) lader han Holland optræde i en moderne western, der er stærkt kritisk over for de mange særlove, som efter 11.september 2001 er indført i USA.

Med White Doves at Morning (2002, da. Hvide duer ved daggry, 2004) har Burke skrevet kontroversielt om Den Amerikanske Borgerkrig set fra sydstatsperspektiv (fra Gyldendals åbne encyklopædi).

Han har modtaget flere priser for sine bøger, blandt andet har han vundet Edgar Allen Poe Award to gange, og i 2009 fik han MWA´s Grand Master Award fra foreningen Mystery Writers of America.