La noche en que Frankenstein leyó el Quijote - la vida secreta de los libros af Santiago Posteguillo

Letlæst og ret så underholdende bog med pædagogisk sigte beskriver nogle af de kuriøse historier bag udvalgte litterære klassikere.

I 24 korte kapitler fortalt med brug af fiktive greb, som drejede det sig om små noveller eller korte historier, giver Santiago Posteguillo sig i kast med, i en pause fra sine tykke historiske romaner om Romerriget, at berette om nogle af de mest interessante fortællinger og forfattere bag verdens-litteraturens store klassikere.

Litterære mysterier

De bedste af kapitlerne fungerer som små litterære mysterier, hvor læseren undervejs har rig mulighed for at gætte med om hvem og hvad, det drejer sig om inden forfatter og værk afsløres til allersidst.

Der er suspense, kryptiske overskrifter, og fokus er ofte på den svære tilblivelse eller værkernes utrolige virkningshistorie: ’Præsident Eisenhower og en hobbits oprør’, ’Gestapo og litteraturen’, ’Den hemmelige forfatter’, ’KGB og det dødelige manuskript’ og ’Den nat hvor Frankenstein læste Don Quijote’ er nogle af de pirrende overskrifter.

Fra biblioteket i Alexandria til Harry Poter og Bloomsbury

Posteguillo lægger ud med at fortælle om Zenodotus, den græske arkivar, der under Ptolmæo II fik i opdrag at bringe en logisk orden i det galopperende kaos, der herskede i det berømte bibliotek i Alexandria. Og om hvordan studiet af Homers antikke gloser førte Zenodotus til den simple, men enormt betydningsfulde opfindelse: at inddele værkerne i alfabetisk rækkefølge efter deres forfatter.

Og så går det ellers fra vikingerne og litteraturens by, Dublin, over Shakespeare og hvem der i virkeligheden skrev hans værker til den historiske roman, Auguste Maquets lange skygge over Alexander Dumas værk, Charles Dickens og det digitale pirateri, og så en indædt nobelprisstrid i Spanien i begyndelsen af 1900 tallet for bare at nævne nogle af emnerne.

Nogle af historierne bag de berømte klassikere er ret så velkendte og måske derfor mindre interessante end de, der bringer et nyt og friskt fokus på hengemte forfatterskaber. Om det pædagogiske forsæt med bogen: at få flere til at tage klassikerne ned fra de støvede reolhylder, vil lykkedes, ved jeg ikke, men bogen er i sig selv sjov og underholdende læsning.

Monstret tager form

I øvrigt stammer bogens fantastiske titel fra historien om skabelsen af Frankenstein; det er et forsøg på at (på)vise den enorme betydning Cervantes’ roman fik for Mary Shelley i udformningen af hendes klassiker.

Shelley fik nemlig, mens hun om aftenen sad i en schweizisk bjerghytte sammen med lord Byron, læst højt af sin mand af Cervantes’ Don Quijote. Og mens Byron og Percy Shelley boltrede sig i sneen og stod på ski i alperne, skrev Mary om dagen koncentreret på sin roman.
Senere lærte hun sig endda spansk for bedre at kunne nyde den ridderroman, der har efterladt sine tydelige spor i Shelleys gotiske klassiker.