Jerusalem - biografien af Simon Sebag Montefiore

Det er en monstrøs opgave den engelske historiker Simon Sebag Montefiore har kastet sig ud i med sit ambitiøse projekt: at skrive en biografi om den vel nok mest omstridte by i verdenshistorien, Jerusalem. Men anstrengelserne har i den grad båret frugt. Montefiore skriver medrivende med veldosseret brug af litterære virkemidler og korte, men skarpe personkarakteristikker så siderne emmer af liv og drama.

Jerusalem er snarere en flamme end en by, og ingen kan dele en flamme

I tusinde år var Jerusalem udelukkende jødisk; i omtrent fire hundrede år kristen; i tretten hundrede år islamisk; og ikke en af de tre trosretninger har nogen sinde indtaget Jerusalem uden sværdet, kastemaskinen eller haubitsen. Deres nationalistiske historier giver en stivnakket beretning om uafvendelige skridt mod heltemodige triumfer og pludselige katastrofer, men i denne historie har jeg forsøgt at vise, at intet var uundgåeligt, der er altid et valg. Skæbne og identitet for indbyggerne i Jerusalem har sjældent været klar. Tilværelsen i Herodes´, korsfarernes eller briternes Jerusalem var altid lige så kompleks og nuanceret, som tilværelsen er for os i dag.

Således beskriver Montefiore fint sit sigte med bogen, og heldigvis svarer det også til den oplevelse, jeg havde af bogen: at den fremmaner et fortidigt Jerusalem befolket af virkelige mennesker - selvfølgelig de store afgørende politiske aktører, men der er også plads til den brogede flok af skøger, fattige, digtere, profeter, eventyrer, og religiøse fanatikere, der sammen med beskrivelser af lyde, stemninger og dufte vækker byen til live.

Jerusalem, der er hellig by for jøder, kristne og muslimer, er såvel en fysisk lokalitet som en forestilling om det hellige - hver mand i denne hellige by har sit Jerusalem, og det er derfor en udfordring at give et samlet billede af Jerusalems historie.

Jerusalem i himlen og på jorden

Montefiore indleder meget effektfuldt bogen med en prolog i år 70 evt., der både sætter stemningen, og som indfanger det helliges paradoks - den romerske kejser Titus beslutning om at ødelægge Jerusalem hjalp til at gøre byen til selve symbolet på hellighed for såvel kristne som muslimer. Det var jo ikke lige hensigten.
Herefter springer vi tusinde år tilbage i tiden til kong Davids erobring af byen på et tidspunkt, hvor Jerusalem allerede er ældgammel, dog nærmere end en by var den en lille gold befæstning i bjergene.

Saladin

Gennem korte, velafrundede afsnit med gode overgange og velplacerede cliffhangers bevæger vi os gennem tiderne og byens utallige herskere: persere, makedonere, makkabæere, romere, herodianere, byzantinere, muslimere, de kristne korsfarere, osmannerne, briterne, og frem til grundlæggelsen af den Israelske stat, krigen mod de arabiske naboer og frem til vore dage, hvor Jerusalem ifølge forfatteren lever i en skizofren nervøsitet.

Montefiore formår at videregive den enorme tiltrækningskraft, som byen har og har haft igennem tiderne, og som utallige gange har vasket byen i blod. Byen har en evne til at skuffe og forblænde, og myten er oftest vigtigere end sandheden - ”Jerusalem unddrager sig forståelse og eksisterer i en verden af altfortærende lidenskab og uovervindelige følelser, upåvirkelig over for fornuft”, som han skriver.

Strømme af blod

Det er en ufattelig mængde af farverige og blodtørstige shakespeareske despoter, vi stifter bekendtskab med over bogens 752 sider, og det ville føre for vidt at nævne dem alle, men særligt portrættet af Herodes den Store, hans slægt og det evigt intrigerende hof er mesterlig. Læs bare:” … ud over hans harem på fem hundrede rakte hans lyster til pagerne og eunukkerne i hans husstand. Men hans svulmende familie af halvforkælede, halvforsømte sønner, som hver især blev støttet af en magtsyg mor, blev til djævleyngel. Endda den mesterlige dukkefører selv havde besvær med at håndtere alt dette had og al denne jalousi.” Ligeså er historien om jagten på pagtens ark som taget ud af Indiana Jones og fremstillingen af ´Slagteren´ Pasha Djemal, Jerusalems tyran, isnende.

Historiefortælling 2.0

Montefiore, der (også!) med sine biografier om Stalin har opnået bestsellerstatus, skriver så man oplyses og underholdes. Det er historiefortælling af fineste karat.
Montefiore er eminent til at finde rammende og underholdende anekdoter om de portrætterede, der ægger ens lyst til at ville vide mere om selv perifere personligheder.

Montefiore vælger at slutte sin historie med seksdagskrigen i 1967, og opsummerer så i en lige lovlig stakåndet, opremsende epilog begivenhederne op til i dag: Yom Kippur –krigen, krigen i Libanon, Den første intifada, Oslo-aftalen, Camp David, hvor Arafat bebrejdes for ikke at tage i mod tilbuddet, og frem til den 2. intifada og i dag.

For enhver med historisk interesse er kendskabet til Jerusalems historie vel uomgængeligt, og man bør derfor unde sig selv at læse dette pragtværk, der beviser at historie, ikke behøver at være tørt og kedelig, men kan være ligeså dramatisk og medrivende som nogen roman.