Flamingo Blues bind 4 i Dave Robicheaux- serien af James Lee Burke

På grund af stor gæld på sin bådudlejning må Dave Robicheaux nok engang sætte sherifstjernen på brystet, og nok en gang må han bryde de ensformige gøremål for at byde de aldrig hvilende forbrydere op til nok en dødelig vals i mol.

Det hele begynder med en fangetransport, hvor en sort mand og en lejemorder for mafiaen, Jimmy Lee Boogs, skal transporteres til Statsfængslet i Angola. Men alt går helt galt: fangerne undslipper, og Dave bliver hårdt såret, men den sorte mand trodser dræbermaskinen Jimmy, og skåner Daves liv.

Undercover hos mafiaen

Efter at være kommet sig så nogenlunde fysisk og mentalt, lader Dave sig hverve af forbundspolitiet som en hemmelig agent, der skal give den i rollen som fyret korrupt politimand med ambitioner om videresalg af narkotika. FBI s hensigt er ved hjælp af Dave at få fat i den utilregnelige og farlige lokale narkobaron Tony Cardo.

Dave er dog mest drevet af ønsket om en personlig vendetta, idet Jimmy Lee Boogs arbejder for selvsamme Tony Cardo.
Men da Dave efterhånden kommer tæt ind på livet af Tony Cardo, viser den kyniske forbryder sig at være en særdeles kompleks person, der ikke bare er den kyniske psykotiske morder, som FBI ellers har fremstillet ham som.

Som i et spejl

Ligesom Dave har Tony Cardo dybe sår fra Vietnam. Han kæmper som Dave med et stort misbrug, og så er han langt mere intelligent og klartseende end den gennemsnitlige dumrian af en mafioso ´kødbolle’. Dave nærer gradvis større og større sympati og forståelse for Cardo, i sær gennem samtalerne om deres fælles gruopvækkende oplevelser i Vietnam, og Dave udvikler vel en slags stockholmersyndrom – og det var jo ikke lige meningen.
Desuden møder Dave en tidligere ungdomskæreste, enke efter en mafiaboss og sød musik genopstår.

Heldigvis kommer Clete Purcel –ekskollegaen- også på banen i denne roman og spiller en mere fremtrædende rolle end i de foregående bind. Og så spøger den uhyggelige voodooheks og bordelmutter Gros Mama Goula i baggrunden af historien .

Undervejs kritiserer James Lee Burke det amerikanske samfund gennem beskrivelserne af den dybe fattigdom, uretfærdighed, ulighed og racisme, men som i de foregående bind hænger den bidske samfundskritik ikke og flagrer, men spiller derimod en rolle i forhold til plottets udvikling. Og som i de foregående tre bind skriver James Lee Burke også denne gang ypperligt: poetisk, stemningsfuldt og meget sanseligt fremmaner han en smuk historie med et grumme grimt indhold.