Action-packed -kriminalroman med indlagte overvejelser om volden og ondskabens anatomi.

Den amerikanske udgave

Ude i den Mexikanske Golf, ved Mississippiflodens udmunding ligger, på dybt vand, en undersøisk sandbanke, hvor vraget af en tysk ubåd fra 2. verdenskrig skvulper frem og tilbage.

Das Boot

Dave Robicheaux er flere gange tilfældigt stødt på vraget under sine dykninger - også i et foregående bind, har vi hørt om Ubåden. Dave bliver tilbudt en stor findeløn, hvis han kan udpege ubådens nøjagtige placering.

I første omgang afslår han tilbuddet, men da hans tro medarbejder i bådudlejningen, Batist, anklages for en række makabre mord og kun kan løslades mod meget høj kaution, går Dave modvilligt ind på den jødiske rigmand og demokratiske politiker Hippo Bimsteins tilbud.
Men det ikke kun Bimstein, der er interesseret i Ubådens hemmeligheder. Også en flok nynazister anført af en mystisk psykopatisk jernmand, der kalder sig Will Buchater, vil for hver en pris have fat i ubåden.

Psykologisk spil og bullerbassens amokløb

Buchalter kører et psykologisk kispusspil med Dave, hvor han i ly af nattens buldrende mørke sniger sig ind og ud af Daves hjem, lægger beskeder og sætter musik på grammofonafspilleren. Buchalter virker til konstant at være et skridt foran Dave, og Bootsie, der er skræmt fra vid og sans, flygter ind i de alkoholiske tåger.

Sideløbende har Daves gamle politimakker, Cletus Purcel, gang i et større en-mands-amokløb mod mafiafamilien Caluccierne – højdepunktet er, da Cletus som en anden Brutalis egenhændigt ligger en af mafiosobrødrenes palæer i grus. Dommedagsprædikanten Broder Oswald står med sine uforskammetheder og undergangsvisioner holdt i skinger mol for det ufrivilligt komiske indslag.
Nettet strammes, trådene samles, og selvfølgelig kommer det til en afgørende konfrontation ude på havet mellem Mr. Evil og Dave Robicheaux.

Den iboende onskab

Det er en velsmurt, kulørt og spændende tju-bang-historie, der bag al actionen handler om menneskets iboende ondskab, der ingenlunde er forsvundet med menneskerettighederne, oplysningen, demokratiet og det moderne tolerante samfund, men derimod er mere dunkel, uklar og skræmmende netop, fordi den ligger som potentiale i ethvert menneske. Som Dave formulerer det:
‘… ganske få mennesker er substantiver. De fleste er snarere adverbier – bi-omstændigheder ved en lang og trættende begivenhedsrække, som sjældent fører til at den klart definerede synder med det sorte hjerte og den dæmoniske intention bliver stillet for skarprettere…

Jeg tror faktisk, vi tiltrækkes af film om mafiaen, fordi den vold og ondskab som fremstilles her, tilsyneladende har en forklaring, en begyndelse, og ende. Den skyldes kun én bestemt gruppe mennesker, som i den fiktive fremstilling endda er af tragiske dimensioner, og vi kommer efterhånden til at tro på at problemet ikke er noget almenmenneskeligt.

Men jeg tror, virkeligheden er en anden.’

Det gør jeg også!