Den stumme død af Volker Kutscher

Hårdkogt roman fra 1930ernes Berlin byder på et ganske fint tids-og stemningsbillede, samt en udmærket historie. Men klicheerne er for tykke og personerne for tynde til at murstensromanen for alvor fænger. Og så irriteres jeg af fortællerens (al -/ bedre-vidende) insisteren på overtydelige udpenslinger af og begrundelser for personernes følelsesliv: show it, don´t tell it… bitte!

Berlin Noir

Den stumme død er andet bind i den tyske forfatter og journalist Volker Kutschers serie om kriminalassistent Gereon Rath. Første bind i serien, Den våde fisk, udkom i 2009.

Vi befinder os indenfor den historiske krimi og mere bestemt indenfor, hvad man kunne kalde Berlin-noir genren, hvor en hårdkogt Philip Marlowe-inspireret efterforsker placeres i Tyskland, gerne i det pulserende og sydende Berlin, i årene op til nazisternes magtovertagelse.

1920ernes og 1930ernes Berlin er en meget effektfuld scene for en kriminalgåde, fordi byens ’dekadente’ livsførelse i sig selv vel er æggende for enhver krimiforfatter med de utallige kabareter, jazzklubber, filmdivaer og prostituerede, men også fordi vores viden om, hvad der siden hændte i Tyskland, får det vilde, udsvævende berlinske natteliv til at tage sig ud som én stor frenetisk og selvforglemmende swing, der skal overdøve de stødt stigende støvletramp fra de stadigt flere voldelige og hadefuldt marcherende nazister og kommunister. Og som om det ikke var nok, har byens mange svindlere, forbrydere og væld af organiserede gangstere kronede dage.

Gennem opklaringsarbejdet følger læseren med detektiven rundt i de forskellige samfundslag, og han får på den måde et indgående indblik i det præ-nazistiske Tyskland. Og måske får han i tilgift, som det er tilfældet i Philip Kerrs kriminalromaner, i destilleret form, et indblik i årsagerne til og mekanismerne bag det senere nazistiske diktatur.

Fra filmens verden til underverdenen

I Volker Kutschers nye roman er det filmmetropolen Berlin, der i første omgang er omdrejningspunktet og som sætter Gereon Rath på sporet af en sag, der heldigvis hæver sig op over de vanlige, banale og kedsommelige opgaver, han ellers får tildelt.

En meget berømt skuespillerinde omkommer på makaber vis, da en glohed projektør falder ned over hende, midt under indspilningen af en tonefilm. Hvad der umiddelbart kunne tage sig ud som et uheld – et tilfælde af usædvanlig groft sløseri med sikkerheden–viser sig dog snart ikke at være en særlig plausibel grund, da nok en skuespillerinde bliver fundet dræbt. Med den ekstra uhyggelige omstændighed at hendes stemmebånd er blevet fjernet.

Efterhånden som Rath graver dybere ned i sagen i sin jagt på morderen, viser der sig nogle dunkle forgreninger, som fra filmens verden fører dybt ned i Berlins mørke underskov af storkriminelle elementer.

Berlin 1930

Mens hidsige og blodige gadekampe mellem kommunister og nazister bølger frem og tilbage i den sydende heksekedel, og en sag om god gammeldags afpresning af Raths egen far kommer oveni, må Gereon Rath ene mand forsøge at holde hovedet koldt i det videre opklaringsarbejde, der yderligere besværliggøres af Raths opfarende chef, der ikke er bleg for at lægge lidt ekstra pres på ved at true med at suspendere Rath fra tjenesten.

Gode stemningsbilleder, men ikke så gode spændingsbilleder

Bogen virker velresearchet og forlener romanen med autenticitet i miljøbeskrivelserne. Men foruden de førnævnte udpenslinger af det åbenlyse og de for stærkt optrukne, klicheagtige personkarakteristikker, så er det desværre de scener, der skal være de mest dramatiske, og som skal pirre læserens nysgerrighed, som det kniber mest med.

Det gør det, fordi det ikke rigtig for alvor lykkedes Volker Kutscher at opridse scenen. De korte, afsnubbede sætninger, der skal give indtryk af højspændt drama, åndeløs spænding og dunkle antydninger fungerer ikke rigtig, men virker på mig som lettere opstyltede og overdramatiserede teaterreplikker - som i: skrige, skrige, skrige, eller døden der ankommer til hendes øjne etc.

Derfor en læseoplevelse på det jævne, som vel også i nogen grad blev båret oppe af min interesse for perioden tilsat et godt skvæt Berlin noir-fascination.