Den store krig. Europæernes Første Verdenskrig af Nils Arne Sørensen

historie

Den store krig giver læseren en grundig, sober og bredspektret indføring i 1. Verdenskrig. I denne
nye og gennemrevideret udgave er også tilføjet et kapitel om Danmark under Den store krig.

I 100 året for udbruddet af Første Verdenskrig er der kommet et væld af værker om emnet. Nils Arne Sørensens store værk udkom første gang i 2005 og er nu blevet opdateret og nyudgivet i anledningen af jubilæumsåret.

Hvor andre historiske værker om emnet ofte fokuserer på enten den militære-politiske eller den virkningshistoriske side af side af krigen, der er Den store krig både-og.

Ikke sådan at forstå at den bestræber sig på at være en udtømmende fremstilling, men derved at den på gennemarbejdet vis kommer omkring både krigens årsager, udvikling og betydning for det europæiske menneske – Arne Sørensen anskuer krigen som først og fremmest en krig mellem europæisk stormagter.

Ud over de obligatoriske afsnit om optakten til 1. Verdenskrig, krigens udvikling og fronter, er det spændende at læse om soldaternes hverdag og hjemmefronten, og så vil jeg i særlig grad fremhæve afsnittene, der omhandler kulturlivet og de litterære fremstillinger og bearbejdninger af 1. verdenskrig og så afsnittet om 1. Verdenskrigs virkningshistorie, betydning og kampen om erindringen om krigen.
Bogen kombinere altså på fornem vis både historien set oppefra og historien set nedefra af såkaldt ’almindelige’ mennesker.

Wienerkongres og blankocheck

Det er for omfattende at give en fremstilling af bogens mange pointer i de veltilrettelagte tematiske nedslag, men overordnet finder Nils Arne Sørensen årsagerne til 1. verdenskrig i det Europa, der ved Wienerkongressen 1814-15 forsøgte at genskabe den gamle orden, der var blevet opløst med Napoleons hærgen. Det medførte, at der blev skabt magtbalancer og alliancer, der havde til formål at sikre, at ingen stormagt blev al for stærk.

Men i anden halvdel blev de stadigt mere nationalt-orienterede stormagter yderligere militariseret i takt med Tysklands samling og Frankrigs nederlag. Bismarcks samling af Tyskland ser Arne Sørensen som et skoleeksempel på, hvorledes dygtige ærkekonservative politikere åbnede øjnene for den nationale tilgang, hvormed et autoritært og konservativt kejserige fik støtte og blev hyldet af selv liberale tyskere!

Tysklands blankocheck til Østrig-Ungarn om støtte i tilfælde af krig med Serbien og dennes allierede Rusland, fremhæver Arne Sørensen som et af de afgørende punkter for krigens udbrud. Krigen var ikke uundgåelig, men kunne næsten til det sidste have været undgået, men den generelle opfattelse også i store dele af befolkningen var at det ville blive en hurtig, rask lille krig, der kunne ryste op i det anspændte forhold mellem stormagterne.

Det ville blive et kort og ligefrem muntert eventyr, en ædel dyst mellem mænd, der var trætte af ro og kedelig borgerlig dvaskhed. Sådan var der dog nok få fra arbejderklassen, der så på det, men i borgerskabet og de højere samfundsklasser var det den udbredte holdning.

Endelig er Arne Sørensen af den opfattelse at 1. og 2. Verdenskrig skal betragtes som sammenhørende, som en ny europæisk trediveårskrig, og det synes da også svært at forstå 2. verdenskrig uden den forgiftede atmosfære af had, ressentiment og nationalisme som 1. verdenskrigs ødelæggelse af det gamle europakort bragte med sig oveni krigsskadeerstatninger, de forhærdede frontsoldater og de ekstreme ideologiers sejrsgang.

O, om jeg nu kunne være i hver kugle
der glad hvislende hilser et rødt menneskehjerte!
O, om jeg nu kunne ånde med hver sabelklinge,
der hurtigt som flammen kysser en hvid menneskehjerne!


Den store Krig. Europæernes Første Verdenskrig af Nils Arne Sørensen
527 sider
Gads Forlag