Arabernes historie - fra Osmannerriget til Det Arabiske Forår af Eugene Rogan

Oplysende fremstilling af den arabiske verdens historie fra senmiddelalderen til i dag set med arabernes øjne.

Mellemøsten er nu som før et højaktivt brændpunkt i verden, og vil man forsøge at nå et spadestik dybere i forståelsen af de mange religiøse, sekteriske og nationale konflikter og idelige magtkampe i regionen, må man søge hjælp i historien, i en fortid, der i denne del af verden aldrig synes at være overstået eller helt overvundet.

Med 'Arabernes historie' får den interesserede læser en kyndig indføring og et godt overblik over 500 års turbulent historie.

Bogens forfatter, Eugene Rogan, er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University, og på dansk udkom sidste år 'Osmannerrigets fald', der fik mange rosende ord med på vejen.

Det er særligt interessant ved bogen, at Eugene, der taler, flydende arabisk og tyrkisk, har valgt først og fremmest at fokusere på de arabiske og osmanniske kilder frem for vestlige fremstillinger, hvorved vi i langt højere grad end ellers får et indblik i, hvordan verden har taget sig ud med arabernes egne øjne. Selvom beretningen fremstår både saglig og nøgtern, ligger sympatien dog umiskendelig mere i øst end i vest.

En ny ære

Eugene Rogan lader sit værk begynde ved det, han sætter som begyndelsen på den moderne ære for araberne, nemlig med slaget i 1516 mellem de egyptiske mamlukker, de tidigere slaver og elitesoldater med sværd, økser og middelalderlige idealer, der siden 1250 havde regeret Egypten og store dele af den arabiske verden; og så de fremadstormende 'kyniske' osmanniske krigere med moderne infanteri, krudt og musketter.

Det bliver en knusende sejr for de teknologisk overlegne osmannere, og resultatet bliver, at den arabiske verden nu for første gang skal reageres 'udefra' fra Istanbul efter at Damaskus, Bagdad og Cairo på skift havde udgjort magtens centrum.

Men dermed er det slet ikke slut med mamlukkernes indflydelse, slet ikke, for nok er de ikke længere suveræne regenter, men osmannerne får aldrig fuldstændigt underlagt Egypten, og de næste par århundrede ligger mamlukkerne i intense magtkampe med den osmanniske guvernør om den reelle magt.

Dette forstærkes af det særlige osmanniske model, hvor der uddelegeres og ofte regeres i partnerskab med den lokale elite. Et ikke arveligt feudalsystem, der dog har den ulempe for osmannerne, at fjerne arabiske krigsherre kan samle så meget magt og territorie under sig, at det kan udgør en trussel mod det osmanniske overherredømme.

Kæmpen vakler

Det viser sig særligt i løbet af 1700-tallet, hvor osmannernes autoritet, der i høj grad hviler på fremmelsen af de islamiske værdier, skrider i takt med, hvad der opfattes som et generelt skred i moralen, og befolkningerne derfor og på grund af manglende beskyttelse fra centralmagten vender sig mod de lokale stærke mænd, der opnår magt mere drevet af personlig ambition end af speciel utrilfredshed med osmannerne.

Den ortodokse og intolerante wahabismen opstår i 1700 tallet og indgår en giftig alliance med kong Saud. Bevægelsens uforsonlighed og forfølgelse af afvigere truer også osmannernes autoritet.

Reformer, men fortsat kulturel overlegenhed
I 1798 kommer Napolen til Egypten med revolution i sin knyttede næve, men hans minde bliver hurtigt slettet i ørkensandet. Napoleon efterlader dog et magttomrum, som osmanneren Muhammed Ali griber. Han ser med rette behovet for reformer, hvis den arabiske verden skal kunne holde Europa stangen.

Derfor i gangsætter han en langt række reformer og implementering af moderne teknologi. Men kulturelt er der ingen rysten på hænderne for araberne er overbeviste om deres kulturelle overhøjhed.

1800-tallet kommer med nationalismens indtog og Grækenlands kamp for løsrivelse af et stærkt svækket Osmannisk rige. I første omgang ønsker England at bevare Osmannerrigets integritet, senere forlades denne politik dog for det rene tag-selv-bord de kolonialistiske europæiske stormagter imellem

Farlige nye ideer uden rod i islamisk tradition begynder at flyde ind i den arabiske verden i takt med reformerne.

Osmannerne vil lærer af europærerne for at kunne holde europæernes indblanding ude, men opnår det stik modsatte resultat. Alle borgere ligestilles uanset religion efter pres fra de europæiske stormagter, og mange muslimer føler det som aske på deres hoveder, at de kristne nu er ligemænd.

Derefter følger ungtyrkernes revolution og 1. verdenskrig der sætter en stopper for 400 års osmannisk styre over de arabiske lande.

Solid og indsigtsfuld

Grundigt og velovervejet behander Rogan tiden herefter og særligt hans understregning af de arabiske landes hykleri angående Palæstina er befriende læsning.

Det hele leder frem til vore dages islamisme og Det arabiske Forår, der gav håb om så meget, men endte så blodigt. Det er ikke opmuntrende læsning, men Rogans bog giver et godt indblik i, hvorfor revolutionens strømme løb ud i ørkensandet.

Arabernes historie - fra Osmannerriget til Det Arabiske Forår af Eugene Rogan
740 sider
Kristeligt Dagblads Forlag

Anmeldereksemplaret er sponsoreret af Bog & Idé