A murder on the Appian Way og Rubicon i Roma-Sub-Rosa-serien af Steven Saylor

Historisk krimi. To krimigåder spinder sig elegant ind mellem de dramatiske begivenheder omkring Den Romerske Republiks fald.

Særligt Rubicon må høre til blandt de bedste i serien, fordi den så gennemført lykkedes med at lade personerne på hver deres måde overskride ultimative grænser, der sætter loyaliteten og samvittigheden på prøve.

I centrum af begivenhederne står som altid opdageren Gordanius. Han får, som begivenhederne udvikler sig, stadigt svære ved at forblive upartisk og distanceret, mens republikken styrter sammen i kaos og brand; den hvide toga bliver meget nemt plettet, når blodets bånd er stærkere end opstyltet retorik og forblændet selvopfattelse.

A murder on the Appian Way:

Da den skandaleombruste, populistiske politiker Publius Clodius bliver myrdet på en rejse langs Via Appia, udløses kaos i Rom. Clodius fra den magtfulde Claudius-slægt havde mange tilhængere blandt pøblen, der så ham som deres bolværk mod de magtfuldkomne aristokrater.

Clodius havde til stor opstand for patricierne ladet sig vælge som folketribun, efter først at have ladet sig adoptere af en plebejer og derved givet afkald på sin fornemme adel. Hans provokerende og populistiske fremfærd gjorde ham i de magtfuldes øjne til en farlig folkeforfører, der kunne omstyrte adelens privilegier og true republikken.

Deduktion og fingerspidsfornemmelser

Men hans død får masserne til at gå amok og brænde senatet ned til grunden. Patricieren Titus Milo, Clodius’ arvefjende, regnes af de fleste som den skyldige eventuelt med Cicero i kulissen.

Men for at få klarhed over, hvad der egentlig hændte på Via Appia, sættes Gordanius på sagen. Det er en sag, der kræver fingerspidsfornemmelse for den højspændte politiske situation, de forskellige alliancer og at han, netop på grund af sit retskafne rygte, kan bevæge sig uhindret mellem de forskellige lejre og de store personligheder som: hærføreren Pompejus den store, Markus Antonius, Cicero og nattens dronning, Clodia, Clodius’ smukke søster.

Gordanius oplever at blive overfaldet og kidnappet i sin færd langs Via Appia, der uden for byens tryggere mure, er er et farligt sted at befinde sig. Store interesser er på spil, og det bliver brug for al Gordanius’ skarpsindighed for at komme til bunds i en sag, der slet ikke er så ligetil.

I desperation over uroen i Rom ser senatet sig nødsaget til at bede Pompejus den store om hjælp. Det fører til både henrettelser og eksileringer af magtfulde mænd, der nu kaster håbefulde blikke mod Gallien og Cæsar.

Rubicon:

Numerius Pompejus, Pompejus den stores favorit, bliver fundet myrdet i Gordanius’ have. Det er i sandhed en ubekvem situation for den romerske opdager. Pompejus er ude af sig selv af raseri ,og han tvinger Gordanius til at opklare mordet ved at tage hans bodyguard og nu også svigersøn, Davus, fra ham, til datterens store fortvivlelse.

Rom ryster og holder vejret

Samtidig hermed marcherer Cæsar ustoppeligt med sine legioner mod Rom. Borgerkrigen er i fuld gang. Der er splittelse og opløsning i republikkens lejr, og det sviger med rygter om forræderi, spioner og komplot.
Også Gordanius’ loyalitet drages i tvivl. Ikke mindst af den stadigt mere fortvivlede og vægelsindede Pompejus der ved, at Gordanius’ ene adoptivsøn befinder sig i Cæsars lejr.

Hemmelige dokumenter og spioner

Det bliver en intens og udspekuleret forviklingshistorie, hvor ingenting er helt, hvad det tager sig ud for at være. Hvor hemmelige dokumenter, spionage og agenter spiller en hovedrolle i den verserende borgerkrig mellem de to giganter, Cæsar og Pompejus.

Personskildringerne og de dramatiske begivenheder står lyslevende for læseren. Plottet er virkelig medrivende og troværdigt. Og ikke før til allersidst gik den rette sammenhæng op for denne læser.

Det er en historisk krimi, når de er allerbedst, hvor den historiske fremstilling ikke tynger læsningen, men derimod er en helt integreret del af et velfungerende krimiplot.

Så kan man måske nok diskutere, om ikke Gordanius er blevet for liberal og forstående som pater familias; om han ikke burde træde mere i karakter også indefor husets fire vægge, så at de stærke kvinder i familien ikke så nemt fik deres vilje. Men det er i småtingsafdelingen og skal ikke skygge for en et fornemt helhedsindtryk.