Wolfes eat dogs nr. 5 i Arkadij Renko-serien af Martin Cruz Smith

Arkadij Renko må denne gang til et uhyggeligt, spøgelsesagtigt Tjernobyl, for at opklare mordet på en af det nye Ruslands rigeste oligarkaer.

Intens og fortættet stemning i den glemte by, hvor militsfolk, videnskabsmænd, tyveknægte, en skrothandler og nogle ældre ukrainske bønder trodser faren for radioaktivstråling og flokke af glubske ulve, som strejfer rundt der ved civilisationens yderste rand.

’Perhaps you should have a dog, Arkady suggested.
’Wolfes eat dogs’. That did seem to be the consensus of the village, Arkady thought.

Roman shook his head as if he’d given the matter a lot of consideration.

’Wolfes hate dogs. Wolfes hunt down dogs because they regard them as traitors. If you think about it, dogs are dogs only because of human; otherwise they’d all be wolfes, right? And where will we be when all the dogs are gone? It will be the end of civilization.’

 Radioaktiv atmosfære

Martin Cruz Smith har gentagne gange bevist, hvor god han er til at fremmane en bestemt eksotisk lokalitet og den fremherskende og særegne stemning der, hvad end om det drejer sig om et vinterligt Moskva, om bord på et sovjetisk fabriksskib eller handlingen foregår på det steghede, tropiske Cuba.

Cruz Smiths blik for det absurde, det korrupte og monstrøst bureaukratiske gør ham til en meget troværdig skildrer af det døende USSR og af det nye Rusland, hvor nye herskere viser sig, og gamle, partitro kommunister med ét skrifter ham og genopstår i det superkapitalistiske slaraffenland, som landet nu er blevet til – hvor kapital, politik, mafia og politi som regel gnidningsfrit overlapper hinanden.

Det åbne sår

Men fortiden kan ikke bare holdes fra døren. Den sniger sig alligevel ind alle vegne: Først falder den pompøse rigmanden Pasha Ivanov ud af vinduet og dør for foden af sin topsikrede luksuslejlighed i Moskva. Alle afskriver det som selvmord, men den uortodokse enegænger, Arkadij, mener noget andet – Hvorfor er Ivanov og hans lejlighed fyldt med salt, og hvorfor dækker han på videooptagelserne fra lejlighedens elevator det nederste af sit ansigt med et tørklæde?

Da så også Lev Timofeyev, Ivanovs firmapartner i NoviRus, bliver fundet dræbt i Tjernobyl i Ukraine, med halsen skåret over, bliver Akadij nødt til at rejse til dette gudsforladte sted, hvor der til trods for en mur af tavshed og fornægtelse viser sig at være en forbindelse mellem mordet(ene?) og det nedsmeltede atomværk – noget der hverken bekommer de nye magthavere eller pengestærke businessmen vel.

Undervejs møder Arkadij den mørkhårede læge Eva med tonstunge lig i lasten, og det bliver til mere end en midnatsvals i måneskin i det ikke helt forladte Tjernobyl.

NoviRus

Det er en spændende thriller, men der er lige så meget, om ikke mere denne gang, et forsøge på at beskrive det nye Ruslands fortrængte skyggesider og fremvise de fra USSR overleverede dårligdomme som: ineffektivt bureaukrati, myndighedernes afstumpede ligegyldighed overfor menneskeliv og lidelser, korruption og fattigdom.

En kriminalroman med meget mere på hjerte end ren underholdning.

En ekstra, lille stjerne skal bogen have for en forside, der flot kondenserer romanens stemning. Og titlen, Wolfes eat dogs, er jeg ret vild med. For det er lige præcis, hvad de firebenede og tobenede russiske rovdyr gør: de spiser svage domisticerede hunde til morgenmad, gør de.

På http://www.martincruzsmith.com/ kan man læse mere om forfatteren og hans bøger.